Filmcafeens programKlostergårdens filmcafé2012 Ny sæson begynder foråret 2012
ONSDAG D. 25. JANUAR ”Jeg Har Elsket Dig Så Længe” af Philippe Claudel Fransk film fra 2008 Efter 15 års fængsel skal den midaldrende Juliette atter vænne sig til den virkelige verden. Hun får logi hos sin lillesøter Léa, der bor med mand og børn i en mindre fransk by. Herfra må livet og familieforholdet vindes tilbage én dag ad gangen. Men den fåmælte Juliette har svært ved at falde til, og mange ser skævt til hende grund af den ubegribelige forbrydelse, som ingen rigtig tør nævne. Temaerne i ”Jeg Har Elsket Dig Så Længe” er set i mange andre film om løsladte fanger. Den slags film handler som regel om mennesker fra samfundets bund, men her forgår historien ganske usædvanligt i den øvre middelklasse. Og alene dér har filmen en pointe i , at hovedpersonen har præcis de samme problmer med skyld, frygt, fortielse, manglende social kontakt og svær adgang til arbejdsmarkedet, som man plejer at få skildret blandt småforbrydere.
”Hævnen” af Susanne Bier Dansk film fra 2010 ”Hævnen” trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtninge lejr til den postkort- smukke idyl i en sovende dansk provinsby. Anton (Mikael Persbrandt) arbejder i en nødhjælpsorganisation og pendler mellem en flygningelejr i Afrika og sit hjem i Danmark, hvor han har to små børn. Han har svigtet sin elskede kone Marianne (Trine Dyrholm), og de prøver nu at vænne sig til et liv uden hinanden. Sideløbende begynder Antons 10 årige søn Elias at blive venner med en ny dreng i klassen, Christian, og dette udsædvanlige venskab udvikler sig snart til en foruroligende alliance, som truer med at ødelægge landsbyidyllen for altid. ”Hævnen” er et bevægende drama og en nervepirrende thriller i ét- en fortælling om mennesker, der prøver at gøre det gode og som konstant må vende den anden kind til, indtil bægeret er fyldt og kun hævntørsten står tilbage. En stor anlagt fortælling om venskab, hævn og utroskab Susanne Bier fik en Oscar i 2011 for bedste ikke-engelsk talende film. |
| Kontakt Sten Hjorth ved generelle spørgsmål i forbindelse med hjemmesiden. |