![]() |
Mange spørger om gulvfliserne. Er det ikke en jødestjerne,
der her befinder sig i en kristen kirke?
Det véd vi faktisk ikke. Men vi har lidt tilfældigt fundet tegningen til højre i Tidsskrift for Nordisk Architechtur, hvor kirkens store restaurator var én af udgiverne. Det er Storck, der har tegnet denne gulvflise og som han har skrevet nedenunder, stammer den fra Gurre Slotsruin. Han har jo så tydeligt brugt dette som forlæg for fliserne i Horsens Klosterkirke. Og der ligger nok ikke andet bag, end at han har syntes, der var tale om en smuk middelalderlig detaille. |
![]() |
Tilbage til 1)
Klostersognets hovedmenu.
![]() |
Billedet til venstre er taget engang i trediverne, i hvert fald før 1935, da kirken fik udskiftet de lysekroner, som Storck havde tegnet til den i 1892. Man ser, at Storcks gulvfliser oprindelig dækkede hele gulvet. På et tidspunkt er man så kommet til at mangle de oprindelige gulvfliser, og man fjernede derfor fliserne under et stort gulvtæppe, som man dengang havde ned igennem midten af koret og skibet. Da man siden tog gulvtæppet af, stod de lidt uinteressante gule klinker tilbage. Og det gør de så den dag i dag. | ![]() |