Lige indenfor døren fra våbenhuset til det nordre sideskib hænger Johan Andersens epitafium. Og hvem er så Johan Andersen? Mest kendt er han og hans hustru Bodil Hansdatter nok, fordi det var dem, der bestilte og bekostede den pragtfulde prædikestol, der nu står i Vor Frelsers kirke, men indtil 1793 stod i Klosterkirken. Men Bodil Hansdatter er også den, der har lavet indskriften på alterbordets forside.  Angående teksten, se nedenfor!

Tilbage til 1) Klostersognets hovedmenu.
Johan Andersens og hans hustru, Bodil Hansdatters skæbne er ganske forunderlig. Under Trediveårskrigen i 1627, da den tyske herfærer Wallenstein angreb hans fødeby, Flensborg, prøvede han flugtens udvej første gang; som fireårig kom han til Skelskør.
Tredive år senere var han atter på flugt. I 1650 havde hans løst borgerskab som isenkræmmer i Horsens og samme år giftede han sig med Bodil Hansdatter. Men 1657 marcherede de svenske tropper op igennem Jylland. Johan Andersen og hans hustru flygtede da bort fra Horsens til Sjælland, nærmere betegnet Korsør. Dog undgik han ikke svenskerne af den grund. I 1658 gik de i land i Korsør og drog mod København, der belejredes i 1½ år. Først efter fredsslutningen i København i maj 1660 kunne Johan Andersen og Bodil Hansdatter vende tilbage til Horsens.
Imidlertid har de under de mange genvordigheder, de var udsat for, givet Gud det løfte, at de ville skænke Horsens kirke en prædikestol, hvis de slap fra krigen med livet i behold. Og dette løfte blev opfyldt, da Peder Jensen Koldings prædikestol blev opstillet i Klosterkirken i 1670. Fire år senere døde Johan Andersen.

Der er noget bombastisk over de tekster, disse to mennesker (eller måske snarere kun Bodil Hansdatter) har efterladt sig. Det har øjensynlig præget hende temmelig stærkt i negativ retning, at nogen har fjernet det alterklæde, de to fromme ægtefolk havde foræret Klosterkirken. Dels ønsker hun alle moselovens forbandelser over den, der igen lader dette alterklæde fjerne, dels fremsætter hun de samme fromme ønsker på en tavle på bagsiden af feltet over døren til prædikestolens opgang (se nedenfor), hvilket gjorde de håndværkere betænkelige, der i 1793 fik besked om at flytte prædikestolen fra Klosterkirken til Vor Frelsers kirke, og endelig skal hun i mindetavlen, hvis tekst gengives nedenfor, lige holde præsterne i ørerne: Hvis ikke de afholder de skriftemålsprædikener, hun har sat penge af til, så skal de forbandelser overgå dem, som moseloven nævner for dem, der gør Herrens gerning svigagtig.
Nå, det sidste har måske været påkrævet, men de to første forbandelser kom nu ikke til at nytte noget i det lange løb. Alterklædet blev taget bort, og prædikestolen blev flyttet.
 
 

Teksten på epitafiet lyder således:
 

Psalm: CXV. 1. icke os Herre, icke os, men gif dit navn ære for din miskundhed, for din sandhed.
Gud til Ære, Kiercken til Zirat oc andre Christne til et got Exempel hafver ærlig høiachbahr wiis oc welfornehme Mand Johan Andersen, Raadmand, Kierckeverger oc fornehme Handelsmand her i Horsens samt hans kiere Hustrue ærlig dydriig oc gudfryctig Matrone Bodil Hansdaater forærit her til Kiercken:
1. En Prædikestoel, som her for alles Øyne fremstilles.
2. Et Pulpitur.
3. Et Alterklæde af rød Damask med Dug og Messeserck efter at det forrige af dennem forærede Altarklæde blef bortstalit.
4. Hafver Hand den 17 Martii 1674 testamenterit til tvende skriftemaalsprædikener, som skal holdis Tirsdag oc Løfverdag, naar Folk gaar til Skrifte, tusinde Rixdaler, af hvis Rente Sognepræsten skal nyde Halfparten aarligen for den ene oc Capelanen Halfparten for den anden at betiene. Samt til Skolen tohundrede Slettedaler, af hvis Rente, som er 8 Rixdaler, fattige Skolebørn skal aarlig nyde Leridt oc Wadmel for Sangen i disse tvende Prædikener at opvarte. Hvilket den sal. Mands som udi Herren saaligen hensof den 13 April 1674 efterladte Hustru strax hafver efterkommit oc udlagt for disse 1700 Slet. Daler sytten Gaards Afling her paa Horsens Marck, hvoraf præsterne som prædichenerne skal betiene, skal hafve de femten Gaards afl. i egen Forwaltning, hvorpaa richtig Skøder og Adkomst samt derpaa udgifven fundats paa Raadstuen welwise Borgmestere og Raad er indlefverit.
De tvende øfrige Gaards afl. wil den sal. Mands Hustrue hendis Lifstid forrente oc efter hendis Død formodis den gunstige Øfrighed giør derom en god Anstalt Skolen uden Skaade.
Ombedis
1. den welwise baade itzige oc efterkommende Øfrighed med dette hafve flittig Indseende, at dette maatte fra en Præst til anden richtig blifve lefverit, at intet der af forkommis eller til nogen anden Brug forvendis, som de self for Gud, hvis Ære de hermed befordrer, achter at ansvare.
2. Ombedis Præsterne baade nærværende oc efterkommende de samme Prædichener fliteligen uden nogen Forsømmelse forrettes saa fremt de ey wil blifve deelactig i den Forbandelse der liuses over alle dem som giør Herrens Gierning svigachtigen.
3. Ombedis alle i Almindelighed at de som dette bifalder vil ey tillegge os herfor nogen Ære eller Lof, men allenieste gifve Gud Æren. Han gaf os det, hannem bør det igien af os.
Men dennem herom ilde dømmer wil wi hafve Gud den retfærdige dommere indbefaalet. Hand som randsager Hierter og Nyrer oc kiender dette af it welmeent oc gudfryctigt Hiertelaug at were udgifvet, hand som er Hierternes Raads Aabenbare føre til Liuset deris onde Affection, som herom ilde dømmer, at de igien af Menneskene maa hadis oc Guds Ære må forfremmes.

Herunder vises mellem et timeglas og et dødningehoved Kristus og et lam, begge med kors.

På rammen føjes til:
Hafver wi oc foræret et half Gaards afl. her paa Horsens Mark som Klockmesteren schal hafve Renten af aarlig for at ringe med Klocken til ovenmelte Schrifteprædicken.

Teksten på tavlen på Vor Frelsers kirkes nuværende prædikestol lyder:
Icke oss, Icke oss, Herre. Men ditt Nafn bør æres. Velsignet være den aff Gud, som dette hellige sted Velsigner och Forbedrer. Mens Hvo denne sted och Prædickestoel i nogen maader rører den til nogen skade eller Forargelse, offuer hannem Huiile alle de Forbandelser som staar schreffuit i Mosis Low, och ald Folckit siger Amen.