Sommerskole


Børnekonfirmandundervisning

Hver sommer holder vi, i første uge af børnenes sommerferie, munke-sommerskole i Klosterkirken. Formålet med sommerskolen er at formidle kirke og kristendom på en anskuelig,nærværende, sjov og spændende måde for børnene med udgangspunkt i deres egen erfaringshorisont. Alle elever, der skal begynde i 4. klasse efter sommerferien, kan deltage i sommerskolen – både døbte og udøbte. Det er frivilligt at deltage, og har ikke betydning for deltagelse i konfirmandundervisningen i 8. klasse.
Det gælder elever fra Langmarkskolen, Horsens Byskole afd. Kildegade og Sct. Ibs Skole.

DER OPTAGES MAKS. 30 ELEVER PÅ SOMMERSKOLEN EFTER FØRST TIL MØLLE-PRINCIPPET.

Tilmelding fra den 01.04.2024 til og med den 08.06.2025 på kloster.sogn@km.dk.

Ved tilmelding skal følgende oplyses:
Barnets navn og adresse.
Barnets skole.
Forældres navn(e), tlf. nr. og e-mail.

Oplyses om der må offentliggøres billeder af barnet i offentlige medier.

Kontakt sognepræst Ane Helgestad Bjerregaard tlf. nr. 24 61 09 79 eller på ahb@km.dk for mere information. 

I skole som munk

I fire dage tager vi på en fantastisk rejse tilbage til Middelalderen, til dengang der lå et Franciskanerkloster ved kirken. Børnene får lov at prøve livet som munke og nonner, og de skal blandt andet lave deres egne munkekutter, et våbenskjold og en bønnekrans. Vi begynder hver dag med middelaldermorgenmad, og går i løbet af dagen på opdagelse i Klosterkirkens mange (hemmelige) rum og i kristendommens fortællinger og traditioner. Sommerskolen slutter festligt med forældre og søskende, der inviteres til at overvære deres munk eller nonne modtage sit velfortjente ordensbevis.

Sommerskolen ledes af sognepræsterne Ane H. Bjerregaard og Laura K. Fischer.
Desuden medvirker vores kirke- og kulturmedarbejder samt  en håndfuld af vores gode frivillige samt Klosterkirkens øvrige personale.